Søgemaskineoptimering fra A til Z
Søgemaskineoptimering er en særdeles vigtig del af markedsføringen af dit site. Brugerne skal kunne finde din hjemmeside med de søgeord, de anvender på Google. Og for at få mest mulig trafik til dit site skal du fremgå så tidligt som muligt i Googles søgeresultat. Læs her hele SEO-processen og optimér dit site, trin for trin.
SEO-processen. Hvordan optimerer du din hjemmeside med de bedste søgeord?
Et godt SEO arbejde handler ikke om, at få mest muligt trafik til dit site. Det handler om at få mest muligt relevant og kvalificeret trafik. Her får du en grundig vejledning til, hvordan du trin for trin kan lave søgemaskineoptimering (SEO) for din hjemmeside.
1 – Forstå din forretning og byg det korrekte webunivers
Det er essentielt, at forstå hvilke produkter og områder der er de vigtigste for din virksomhed. Hvilke produkter har det største dækningsbidrag, og hvordan skal din virksomhed tjene penge? Nu og i fremtiden. Ud fra den viden skal du opbygge et univers med de nøgleprodukter/services, der også er vigtige om 1, 2 og 3 år.
2 – Find de vigtigste nøgleord via en Keyword analyse – Lav en søgeords strategi
Vælg dine keywords ud fra:
- Antal søgninger. Populære søgeord, der har mange søgninger, kan give mere trafik til dit site.
- Lav konkurrencen for søgeordet. Det gælder om, at få den bedst mulige placering i Google’s søgeresultat. Derfor kan du med fordel vælge søgeord, der har lav konkurrence. Altså søgeord der ikke er superoptimeret på andre hjemmesider.
Du finder de primære søgeords-konkurrenter ved at foretage en all-in-title eller all-in-URL søgning på Google. Med denne søgning ser du alene de sider, som anvender specifikke ord i side title eller i URL. En Google søgning på ’sådan laver du SEO’ giver 57.800 resultater. Søgning på ’allintitle: sådan laver du SEO’ giver kun 44 resultater. Vurdér dine muligheder for at gøre det bedre end dine primære konkurrenter på udvalgte søgeord og søgefraser. - Relevans. Du skal vælge de keywords, der er mest relevante for din hjemmeside. Hvilke ord og emner dækker bedst indholdet på dit site? Husk: Du skal anvende de ord og begreber, som din målgruppe anvender, når de søger. Kunderne søger efter inspiration eller efter en løsning på et givent problem. De tænker ikke på dine produkter. F.eks. søges der oftere efter et ’benzinkort’, sjældent efter et specifik produkt som ’euroShell-Card’.
- Konvertering. Trafik er godt men kvalificeret trafik, der giver dig konverteringer, er langt bedre. Analysér og find de søgeord, der giver den højeste konverteringsrate. Dine keywords skal være med til at sikre en bedre succes og lønsomhed for dit site og din virksomhed.
I jagten på gode søgeord kan du anvende ’ Keywordplanner’ i Google AdWords.
På siden Übersuggest får du mere inspiration til alternative søgeord.
3 – Lav en SEO design strategi for dit webunivers
Når du har fundet og defineret de bedste søgeord, skal du opbygge og designe dit site med disse.
- Sørg for at dine vigtigste keywords fremgår af din navigationsmenu på siden.
- Opbyg dit univers så keywords også fremgår i dine URL’er. F.eks. xxx.dk/rejser/frankrig/paris
En god menu struktur med brug af dine nøgleord er godt for din SEO. Menupunkter fungere som links, og hjælper søgemaskinerne til at forstå, hvad indholdet omhandler. Endvidere kan menupunkterne gå igen i din URL, hvilket øger forståelsen for både brugere og søgemaskiner.
Implementer gerne din menu- og URL struktur så hurtigt som muligt. Sørg for at der er en god lineær organisering af dine sider og undersider, taksonomi.
4 – Skab spændende og relevant indhold til dit site
Indhold, indhold, indhold. Google honorerer godt og relevant indhold med bedre placering i søgeresultatet. Så smør ærmerne op og gå i gang med at kreere indhold, som dine kunderne finder relevant, informativt, underholdende, som giver dem inspiration eller løser de problemer og udfordringer de har.
Du skal altid have friskt og opdateret indhold på dit website. Så arbejdet med at skabe indhold slutter aldrig. Godt og friskt indhold skal give dine kunder lyst til at komme tilbage og læse det nyeste indhold. Google prioritere sider med friskt indhold højere end statiske sider.
Anvend gerne nyheds- eller blog-sider til nyt indhold. Tommelfingerregel: Friskt indhold to gange om ugen på små websites, og nyt indhold hver dag på store website.
Husk at anvende dine keywords i title, i Meta description, i overskrifter (H1 og også gerne H2+H3), i brødtekst og i billeder (ALT tekst og evt. billedetekst).
5 – Optimering af indholdet. Onpage SEO optimering
Det et vigtigt, at du optimerer hver enkelt webside ud fra nogle fokus søgeord. Du skal skabe specifikke landingpages for de søgeord, der bedst matcher indholdet. Du skal udvikle sider med relevant indhold for alle dine søgeord, emne- og fagområder. Sørg for at have mindst en side per tema/fagområde og sørg for at optimér disse sider (SEO sider) med de relevante fokussøgeord. Med et godt og relevant indhold for alle dine sider bliver dit site samlet set optimeret med alle dine valgte søgeord.
Tjek alle dine SEO sider igennem. Du skal sikre dig:
- At der er minimum 300 ord på alle dine relevante SEO sider,
- At der er en god søgeordstæthed for de valgte fokus søgeord. Søgeordene skal udgøre mellem ½ – 2% af sidens indhold.
- At der er gode page titles, Meta description og overskrifter (H1-H3). Skriv søgeordet så tidligt som muligt i side titlen. Og gentag søgeordet i Meta beskrivelsen. Indarbejd søgeordene i dine overskrifter og naturligvis også i brødteksten.
- At billeder har keyword(s) i filnavnet og i ALT tekst.
- At søgeord fremgår i URL’en
Lav strukturerede data (Mark-ups) via Scema.org. Schema.org er et samarbejde mellem Google, Microsoft og Yahoo!, der har til formål at forbedre nettet ved at skabe et fælles ordforråd til at beskrive data på nettet. I din HTML kode kan du angive forskellige elementer på dit site, der gør det lettere for søgemaskinerne, at læse og forstå dit indhold. Du kan f.eks. markere adresse, telefon nummer, e-mail adresser og dit firma logo. Få hjælp via Google Mark-up Helper. Du kan teste din mark-up kode.
6 – Optimér trafikken på dit website
Anvend Google Analytics til at analysere trafikken til og på dit site. Undersøg hvilke undersider har høj Bounce/Exit rate. Er der sider, hvor kunderne stopper med at læse og forlader dit site?
Optimér dine websider udfra viden om brugervenlighed. Sørg for, at der ikke er ’dead ends’, at du linker kunden videre til mere relevant indhold eller har en klar call-to-action (CTA).
7 – Ret fejl på websitet
Et sundt site er godt for både kunder og søgemaskiner. Undgå broken links, sørg for at hastigheden er optimal mv. Find alle fejl på dit site og hvis du ikke selv har forstand på at løse dem, så få en teknisk webmaster eller programmør til at rette dem for dig.
Der findes flere gode værktøjer som kan hjælpe dig:
- Ahrefs.com. Finder du broken links, 404-fejl, så skal du lave en 301 redirects til de sider (URL’er) der findes på dit site.
- Pingdom og Google insights kan hjælpe dig med at tjekke din page speed. Særlig på grund af det stigende antal mobile brugere bliver upload hastigheden mere afgørende.
- Screaming Frog er et godt værktøj til SEO.
8 – Linkbuilding. Få links fra andre websites
Lav intern linkbuilding: Dine vigtigste-URL’er – dem du satser på skal ligge højt i Google – skal have links fra dine øvrige undersider. Og fra eksterne sider.
Lav ekstern linkbuilding.
- Gode content marketing artikler, video, info grafik og lignende kan være så interessant, at andre ønsker at anvende dit materiale på deres eget site og lave et link til dit site.
- Lav en Social Media strategi. Anvend interessevækkere til at skabe trafik ind til dit site.
- Lav videoer og del dem via en Youtube kanal side. Sats på gode, informative tutorial videoer eller underholdende videoer der kan give mange visninger.
- Forum? Kan du opbygge et community inden for dit fagområde. Involverede bruger kan sprede dit budskab som ringe i vandet.
9 – Opret en Google Business profil
Sørg for at din virksomhed er oprettet i Google My Business og skaf nogle Google+ anmeldelser via de personer du kender. Opfordr dine brugere – særlig de tilfredse kunder – at give dig en anmelde på Google+.
10 – Rank Tracker. Monitorér og følg din placering på søgemaskinerne
Du bør følge udviklingen af dine primære søgeord. Der findes gode hjælpeværktøjer til dette formål, for eksempel Tiny Rocket Lab eller Ranktracker. Desværre er gode værktøjer sjælendt gratis.
Tip fra Online Marketing Specialisten
- Der findes en simpel og gratis SEObook Rank Tracker til Firefox, hvor du kan indtaste og få en rank oversigt for dine primære keywords. http://tools.seobook.com/firefox/rank-checker/
- Der findes også andre gratis værktøjer, der ofte er en skrabet udgave af det mere avancerede program. Du får kun de mest basale funktioner og skal opgradere få at få adgang til hele programmet. Et eksempel er Rank Tracker fra Link-Assistand.com. http://www.link-assistant.com/rank-tracker/
11 – Status, evaluering og SEO-processen forfra igen
Optimering til søgemaskiner (SEO) er ikke en engangsforeteelse. Du bør løbende revurdere om dine valgte keywords stadig er de mest relevante for dit site. Har der været ændringer i din produktportefølje, ændringer i forhold til hvilke produkter/services, der skal have størst fokus? Er sket ændringer i de søgeord, som kunderne anvender i dag frem for tidligere?
Inden du begynder forfra igen, bør du gøre status. Hvordan gik søgemaskineoptimeringen? Hvad virkede og hvad skal forbedres?
Held og lykke med din SEO.
Gode SEO værktøjer og links:
=> Se hele min samling af de bedste SEO værktøjer, online værktøjer.
- Tjek dit sitet annonymt: impersonel.me.
- https://www.google.com/webmasters/tools/
- Find og analyser relevante søgeord. https://adwords.google.dk/KeywordPlanner
- https://ahrefs.com/
Følg dine konkurrenter, hvorfra kommer deres trafik, hvem linker til dem og meget mere. - http://www.screamingfrog.co.uk/seo-spider/
- https://www.google.dk/trends/
- https://moz.com/
- Det mest toneangivende site om SEO: http://searchengineland.com/