Responsivt og mobilvenligst webdesign



Responsivt design på Online Marketing Specialist betyder at siden kan vises på alle platforme.

Responsivt design er den tekniske term for “One site fits all”

Dine kunder kan tilgå din hjemmeside fra en laptop/PC, fra en tavle computer (en tablet som iPad) eller via deres smart phone. Derfor er det altafgørende af din hjemmeside præsenteres så godt som muligt på alle de forskellige platforme. Du skal sikrer dig, at din hjemmesidens udseende og funktionalitet kan anvendes uanset hvilket aggregat, styresystem og version (Chrome, Safari, Explorer/Edge, Android, iOS mv.) kunden benytter.

Den tekniske løsning for dette er responsivt design, der betyder, at sidens indhold og brugerfalden er fleksibelt og tilpasser sig automatisk i forhold til det aggregat det vises på, i forhold til skærmstørrelsen, opløsning med videre.

Fordelen med det responsive design er, at du kun har én hjemmeside, der skal vedligeholdes. Du kan også vælge at lave et separat site, der er mobil optimeret. Således kan du have et site til din desktop/lap top brugere og et andet site som de mobile brugere kan anvende. Opsplitningen betyder, at du meget præcist kan målrette funktionalitet og indhold i forhold til de to brugssituationer. De mobil optimerede sites har ofte et ‘m’ eller ‘mobil’ i URL’en, f.eks. http://mobil.danskespil.dk.

Når du udvikler din hjemmeside, et kampagne site, et sub domain, en ny landingpage eller andet online indhold så sørg for:

  • At teste dit design på forskellige platforme. Sørg for at det præsenteres flot på alle tekniske platforme og for alle de primære browser versioner.
  • Benyt Google webmastertool for at se, om dit site er mobilvenligt og præsenterer sig flot på de mobile platforme.
  • På siden mobiletest.me kan du vælge at se dit site præsenteret på udvalgte mobiler, smart phone og en iPad.

Mobile first… Tænk altid på brugssituationen

Andelen af personer der er på Internettet via en smart phone er stærkt stigende. I mange tilfælde er andelen af mobile brugere – brugere der anvender en tablet eller smart phone – langt større end andelen af brugere der anvender en computer/laptop.

Ved planlægningen af dine Online Marketing aktiviteter skal altid overveje, hvordan og hvornår dit digitale indhold ses og anvendes af brugerne. Teknikken gør det muligt at spore hvilken type aggregat brugeren anvender. Det betyder, at du med fordel kan anvende forskelligt indhold (tekst, billeder, lyd, video) i forhold til den platform, som kunden anvender og på hvilken tid af dagen. Således kan du målrette og optimere indholdet, så det matcher kundens brugssituation bedst muligt.

En tommelfingerregel = Det et svært at nå

Når vi anvender og betjener vores mobiltelefon, er det meget ofte tommelfingeren der kommer på arbejde. Halvdelen af alle brugere holder og betjener mobiltelefonen med én hånd.

Det giver store udfordringer for det traditionelle webdesign, der ofte har en menu på toppen af siden. Den er næsten umulig at nå, når telefonen alene betjenes med én hånd. Selv med to hænder kan det være svært at nå toppen af mobilskærmen. Særlig på de nyere telefoner der ofte har større skærm.

Betjening af mobiltelefon

Halvdelen anvender én hånd til at betjene mobiltelefonen. Det giver udfordringer i fht. hvad brugeren umiddelbart kan klikke på.

Tekniske løsninger for mobildesign

Som altid skal du tænke på kunden og brugssituationen når du designer din hjemmeside. I dag anvender de fleste responsive sider en ‘burger menu knap‘ som denne . Det giver mere plads og menuen folder sig ud ved tryk på knappen. Men….!!! Du skal stadig begrænse omfanget og antallet af dine menu-punkter. Hvis der er for mange, bliver det uoverskueligt for mobilbrugeren.

De røde zoner der er svære at nå. Har du vigtige funktioner placeret der – som f.eks. menuknappen – kan du med fordel flytte og fastgøre disse til bunden af siden, så de altid er synlige og tilgængelige. Det samme gælder naturligvis dine call-to-actions. Placer dem der hvor de er lette for brugeren af se og anvende.

Stor ‘thumbs up’ for de virksomheder der forstår at tilpasse deres hjemmeside specifikt til brug på mobiltelefonen.

Et mobilt optimeret site har bedre SEO

Mobilvenlighed er blevet en del af Google’s søgealgoritme, og har således indflydelse på din SERP og rankingfaktor. Google honorer dig og giver dig en bedre placering i søgeresultatet, hvis dit site er responsivt eller på anden vis optimeret til de mobile brugere. Det giver god mening såfremt du Google søger via mobil, men det siges, at den bedre SERP også gælder ved søgning på computer.