E-mail marketing er et særdeles effektivt marketingværktøj
Der er mange fordele ved e-mail markedsføring:
- Du når nemt og hurtigt ud til en stor, relevant målgruppe.
- Billigt. Det er gratis at sende e-mails. Maksimalt udgifter til et e-mail marketing system.
- E-mail har gennemsnitlig ROI på 40%. Til sammenligning har husstandsopdelt reklamerer en ROI på 7%
- Et stærkt kommunikationsmiddel der kan opbygge længerevarende relationer.
- Det er let at måle på effekten. Du får nemt oversigt over åbningsrater og klikrater.
E-mail marketing er permission marketing
Du skal have tilladelse til at sende mails. Anvend en aktiv indsamling af permission, så du kan opbygge en stor kundedatabase, som du kan sende e-mails til.
- Sæt en synlig online tilmeldingsformular op på din hjemmeside, på din facebook side og andre steder.
- Anvend også offline formularer ved messer, events, i butikken mv.
- En pop-up tilmelding giver 6 gange flere permissions. Slide-in formularer er også en effektiv løsning.
Free-bee.
Du kan friste kunden til at signe op til nyhedsbrevet, ved at tilbyde kunden en gratis ydelse. Det kan være en gratis rapport, en white paper eller en e-bog.
- What’s in it for me. Giv kunden en god grund til at tilmelde sig dit nyhedsbrev. Du skal sælge dit nyhedsbrev og give noget ekstraordinært. “Få en gratis XX, tilmeld dig”.
- Et godt webdesign kan være med til at øge dine konverteringer.
Læs mere om, hvordan korrekt brug af formularer giver dig flere konverteringer.
“Du har 2,3 sekund til at fange kundens interesse.”
– Christina Klitsgaard, e-mail marketing specialist
Sådan skaber du en succesfuld e-mail
Selv om du har fået kundernes accept af, at du må kontakte dem, så sidder de ikke og venter på netop din mail. Faktisk skal der stadig meget til for at du slipper gennem nåleøjet. De fleste modtager langt flere e-mails end de læser, og tilmed sorterer nogle e-mail systemer markedsførings e-mails fra. Så når du rammer kundens inbox, er det vigtigt, at du gør rigtigt. Og ikke bliver opfattet som spam.
Inden du skriver dine e-mails så overvej disse disse spørgsmål (Riit-modellen):
- R – RESULTAT. Hvad ønsker kunden, hvilket behov har de, hvilke resultater søger de?
Hvad vil jeg sælge? Hvordan kan jeg møde kundens behov?
Der er naturligvis forskel på beslutningskompleksiteten ved køb af simple produkter som dagligvarer (FMCG) og dyre luksusvarer (bil, hus). Giv kunden de nødvendige informationer og tilpas processen, så den matcher kundernes forskellige behov gennem salgstragten. E-mail marketing er effektivt til både direkte salg og til at skabe længerevarende relationer. Vi handler helst med personer/firmaer, vi kender, så hold kunden til ilden og hjælp kunden med relevante informationer i købsbeslutningen. - I – INDHOLD. Ved min læser at han/hun har behov for mit produkt/service? Hvilken følelse vil jeg ‘vække’ hos kunden?
Kunderne reagerer forskelligt i forhold til erkendelsesniveau – Erkender de, at de har et problem, søger de afdækning af et bevidst/ubevidst behov og kender til vores produkt og udbyttet heraf. Det giver forskellige købssituationer og du skal skræddersy din kommunikation herefter. Sælger du løbesko en en motionist med et nytårsforsæt eller løbesko til den erfarne marathon løber? Tilpas dine budskaber til målgruppen. - I – INDVENDING. Hvilke indvendinger har kunderne typisk? Hvilke ting taler imod et salg?
Hvis du vil opnå et salg/konvertering skal du behandle kundens indvendinger. Ofte er tid, pris og/eller kompetencer et issue for kunderne, og det kan du imødekomme ved at italesætte det, f.eks.: “Deltag på vores webinar – uden stress, uden penge eller særlige kvalifikationer”. Tre indvendinger imødegås i en sætning. Uddyb og imødegå indvendingerne i e-mail’ens indhold. - T – TID. På hvilken tid kan kunden opnå det ønskede resultat?
Opstil den forventede tidshorisont for læseren. “Bliv en bedre sælger efter blot 2 timer”.
9 vigtige elementer din e-mail bør indeholde
Kunderne browser gennem deres fyldte inbox. Sørg for, at din mail er så spændende at kunden vælge at åbne og læse netop din mail. Her er ni vigtige tips for en bedre mail kampagne:
- E-mail emne/subject linjen. Fang kundens opmærksomhed med et relevant og fængende emne.
Du skal sælge e-mails indhold i en eneste linje. Lov – og giv – kunden et reelt udbytte ved at læse din e-mail.
Læs evt. Jon Morrow’s bog, “52 headline hacks”. - Gør indholdet personligt og tiltrækkende. Benyt dynamisk indhold, der tager udgangspunkt i kundens behov og personlige karakteristika. Vær oprigtig. Med ærlighed kommer du længere.
- Slå på følelser. Hvis du formår at skabe en følelse hos modtagerne, så når du længere. Det kan være glæde, frygt, nysgerrighed, at tale til et behov eller lignende.
Se listen med 17 mulige følelser og eksempler du kan anvende i din e-mail. - Hav en kant, skil dig ud fra mængden. Du må gerne træde i karakter i dit indhold og budskab.
- Vær præcis og koncis. Kom til sagen med det samme. Og vær relevant for kunderne.
- Kun ét budskab i hver e-mail. Keep it simple. Har du flere budskaber så send én e-mail for hvert budskab.
- Forklar kundens fordele eksplicit. List og tydeliggør det udbytte som kunden kan opnå ved en konvertering. Skriv dette som en konklusion på din e-mail og lige før dit call-to-action (CTA).
En fordel hvis der er et umiddelbart udbytte, så kunden opnår en succes og glæde med det samme. ”Læs nu og bliv bedre på ½ time”. - Sørg for en tydelig call-to-action. Forvent ikke at kunderne ved hvad de skal gøre. Gør det tydeligt for kunden, hvad næste skridt er. Klik, køb, download eller registrer dig. Gør din CTA-knap mere spændende. Skriv hellere “Hjælp mig til at blive bedre”, fremfor den kedelige “Klik her og læs”.
- Benyt gerne et P.S. i din e-mail. Nogle mener at et P.S. (post scriptum) er tegn på manglende struktur, men et P.S har en stor opmærksomhedsværdi. Det er her du kan slå et ekstra slag med halen og give kunden det sidste vigtige argument for at tage action. Du kan f.eks. slå på knaphed eller tidsfaktoren: “Der er kun 12 pladser på kurset”, “Tilbudet gælder kun 3 dage endnu”.
Anvend de tekniske muligheder korrekt
- Din e-mail skal være responsiv. Mange læser e-mail på deres smart phone eller tablet, så det er vigtigt, at indholdet præsenteres optimalt uanset hvilket aggregat kunden anvender. Sørg for, at din e-mail er udviklet med responsivt design.
- Husk (Google) kampagne sporringskoder i links og ved call-to-actions, så du kan måle effekten af dine tiltag.
- Anvend et professionelt e-mail marketing system, f.eks. MailChimp, Campaignmonitor.com, Ubivox.dk, Absis.com eller lignende.
- Du kan automatisere mail processen. Opsæt automatiske mail flows
- Til- og frameldinger håndteres af mail systemet. Du har kontant overblik over dine e-mail kontakter.
- Systemet sikrer at dine mail distribueres til dine kunder. Undgår spamfiltrer.
- Analyse. Information om åbnings- og klikrater på alle dine mail kampagner.
- Du kan lave segmentering af kunderne og analyser.
- Du betaler ofte for antal mail kontakter, så husk at rydde op i din database med jævne mellemrum. Vask dine data og fjern kunder, der aldrig åbner dine emails.
- Undgå spam robotter. Husk at anvende en Captcha på tilmeldingen til dit nyhedsbrev. Derved undgår du spamrobotter. Undgå de Captcha løsninger med kringlede bogstaver som er næsten umulige at læse. Det irriterede kunderne og du risikerer at de ikke tilmelder sig dit nyhedsbrev.
Google har lavet en simple reCaptcha løsning som du nemt kan anvende. Se på YouTube hvordan Google reCaptcha virker.
Relaterede emner
=> Tal følelser og få bedre opmærksomhed (e-mail og blog).
=> Få tips og tricks om digital markedsføring. Abonnér på nyhedsbrev.